Supplerende regler vedrørende reelle ejere

Den 10. januar 2020 træder supplerende regler vedrørende reelle ejere i kraft. En reel ejer er en fysisk person, som ejer en tilstrækkelig del af et selskab, hvilket som udgangspunkt vil sige, at vedkommende ejer eller kontrollerer 25% af selskabet. De supplerende regler er relevante at kende til både som kunde og revisor, da reglerne kan få konsekvenser for begge parter. Herunder kan du danne dig et overblik over hvilke ændringer, der er blevet foretaget i reglerne vedrørende reelle ejere.

Forsyningspligten

På nuværende tidspunkt er det et krav, at alle selskaber, andre virksomheder, foreninger og fonde registrerer sine reelle ejere, og sker dette ikke, kan der ske tvangsopløsning, hvilket betyder, at de bliver tvunget til at ophøre med at eksistere. Dog er der ikke ubetingede krav om, at virksomheden skal oplyse de reelle ejere til personer, som er omfattet af Hvidvaskloven som eksempelvis revisor, men det er et krav, at personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, skal fratræde, hvis kundekendskabsprocedurerne ikke kan gennemføres. Kundekendskabsprocedurerne omfatter forpligtigelsen til at have klarhed over kunders identitet samt at have dokumentation for dette.

Efter den 10. januar 2020 vil det være et krav, at alle virksomheder, som er forpligtiget til at registrere oplysninger om reelle ejere såsom I/S, K/S, fonde og foreninger, skal kunne fremføre de nødvendige oplysninger, som vil gøre det muligt for personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, at gennemføre kundekendskabsprocedurerne. 

Videregivelsespligt

Fra den 10. januar 2020 vil det være et krav, at virksomheden videregiver informationer vedrørende reelle ejere, ejerstruktur og kontrolstruktur, hvis personer omfattet af Hvidvaskloven anmoder om dette.

Opdatering af oplysninger

Undersøgelse af ændringer i ejerforhold skal i virksomheder, fonde og foreninger ske mindst én gang årligt. Resultaterne af en sådan undersøgelse skal herefter fremlægges på et ledelsesmøde, hvor årsrapporten godkendes. 

Tvangsopløsning

Et selskab blev førhen tvangsopløst, hvis de reelle ejere ikke var blevet registreret, men ikke hvis ejerne blot var registreret forkert. Det har dog været muligt siden den 1. juli 2019 at tvangsopløse et selskab, hvis selskabets registrering af reelle ejere er mangelfuld, eller hvis dokumentation vedrørende selskabets reelle ejere ikke er blevet opbevaret, eller dokumentationen er mangelfuld.

Registrering af reelle ejere er mangelfuld hvis:

  • der mangler registrering af nogle af de reelle ejere, som eksempelvis hvis kun én ejer er registreret, men selskabet har to reelle ejere. 
  • der mangler oplysninger vedrørende arten og omfanget af det reelle ejerskab.
  • en forkert person er registreret som ejer.
  • en reel ejer er registreret med forkert navn eller adresse.

Dokumentation vedrørende selskabets reelle ejere er mangelfuld hvis:

  • selskabet ikke kan dokumentere, at selskabets reelle ejer/ejere er den/dem, som selskabet har registreret i Erhvervsstyrelsens system.
  • selskabet har registreret, at det ikke har eller ikke kan identificere reelle ejere, og selskabet ikke kan dokumentere, at alle muligheder er blevet undersøgt for at identificere de reelle ejere. 

Erhvervsstyrelsen vil altid kontakte selskabet og give en opfordring til at foretage korrekt registrering, førend at der sker en tvangsopløsning, således at selskabet har mulighed for at rette op på uoverensstemmelserne. Reagerer selskabet dog ikke på opfordringen vil det føre til en tvangopløsning. 

K/S, I/S, SE-selskaber, SCE-selskaber samt europæiske økonomiske virksomhedsformer vil også få nye tvangsopløsningsregler.

Indberetning af uoverensstemmelser

Alle, som er omfattet af Hvidvaskloven, vil fra den 10. januar 2020 være forpligtet til at indberette uoverensstemmelser i selskabets oplysninger vedrørende de reelle ejere. Her er der tale om større uoverensstemmelser som eksempelvis ændring af den reelle ejers ejerandele og ikke slåfejl. Det påhviler ikke personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, at vurdere, hvorvidt en uoverensstemmelse er tilsigtet eller utilsigtet. Virksomheden, fonden eller foreningen, som indberetningen vedrører, vil ikke få oplyst, hvem der har foretaget indberetningen.

Hvis en person, som er omfattet af Hvidvaskloven, ikke indberetter uoverenstemmelser i selskabets oplysninger vedrørende de reelle ejere, giver det mulighed for påbud i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn med vedkommende.